At være elsket

Det er så enkelt – Gud er kærlighed!

Og jeg kan udvide overskriften: Det er så enkelt – Gud er kærlighed – derfor elsker jeg!

“Vi elsker, fordi han elskede os først” (1 Joh 4,19). Der kan jeg simpelt hen begynde hver eneste dag: Gud, elsk mig i dag – rigtig meget – fyld mig med den kærlighed, som ikke er i mig… Jeg er jo totalt tom, hvis du ikke elsker mig…

Og Gud elsker dig og mig!

“For således elskede Gud verden, at han gav…” (Joh 3,16). Nu stoppede jeg citatet lidt tidligt… men jeg vil gerne trække det tydeligt frem: Sådan er Guds kærlighed – han giver! Altid og hele tiden. Når du kommer til ham – så er han klar til at give dig – sig selv.

Og en ting mere således elskede Gud verden. Du kan sætte dit navn ind i stedet for verden. For Guds kærlighed favner dig helt personligt. Men verden fortæller os også at ingen er undtaget fra Guds kærlighed. Gud elsker alle! Ja, for “Gud er kærlighed” (1 Joh 4,16).

“Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham” (vers 16) – al kærlighed kommer fra Gud! Vi har den ikke i os selv. Så når du oplever, at et andet menneske elsker, så kommer den kærlighed fra Gud – det er Guds kærlighed i det menneske, der strømmer ud mod andre…

Wau… tænk, hvor mange der lader sig påvirke af Gud – uden at vide det…

“Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden” (Rom 5,5). Mennesker er under Guds Ånds indflydelse – også før de ved det… Og Gud arbejder på, at vi hver især skal erkende kærlighedens kilde – ham – ja, at vi skal blive så vilde med ham, at vi bare vil ha’ mere og mere af ham!

Enkelt… kære Gud, elsk mig rigtig meget… jeg vil endnu mere af dig!

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *