• At være sammen med ham

    Hun slap kontrol og fandt ro

    Hun fortalte mig lidt af sin historie. Også hun – ligesom mange andre mennesker – havde forsøgt at få greb om tingene ved at kontrollere det. Men – der er så meget, vi ikke kan kontrollere. Så det var også for hende op ad bakke. Hun fortalte mig så fint, at hvis man fjernede de fleste af bogstaverne i ‘kontrol’ så blev ‘ro’ tilbage. Kontrol. En fin måde at huske det på. Roen hos Gud – når vi giver slip. “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11,28).

  • At blive brugt af ham

    Er det Guds – eller er det dit?

    Hvis Gud kalder dig til en opgave – er den så hans eller din? Er det ham eller dig, der skal føre det til succes? Det er spændende at samarbejde med Gud. Ja, Gud! Universets Skaber, ham, der velsigner og gør langt ud over, hvad vi beder om eller forstår (Ef 3,20). Tænk, jeg får lov at være med. Nogle gange kommer jeg til at tage for meget på mig. Jeg agerer, som om successen afhang af mig. At være med – og at give slip; ja, det er spændende læring sammen med ham. Det handler om hele tiden at lytte til Helligåndens ledelse. Lad mig dele et eksempel fra…

  • At være elsket

    Overgiv din dag til Herren

    Det var morgen. En meget travl dag lå foran mig. Lige nu var det stille. Stille tid med Gud. Jeg knæler ned ved sofaen. Har min bibel foran mig. Er begyndt at bede. Til Far. Min kære far som elsker mig så højt. Jeg siger: Far, har du et ord til mig nu til morgen, som jeg kan bede ind i? Jeg åbner Bibelen. Mine øjne falder umiddelbart på et vers, som jeg tidligere har understreget: “Overgiv dine forehavender til Herren, så bliver dine planer til virkelighed” (Ord 16,3). Åh, tak, far! Jeg mærkede så meget hans omsorg for mig og min dag. Hele dagens mange ting, der skulle falde…

  • At modtage

    Jeg læner mig ind i nåden

    Måske var du med i går, da jeg reflekterede over at læne sig ind i nåden. Egentlig er det jo det samme som at læne sig ind til Jesus – men det gør noget ved mig i bestemte situationer, at det er hans nåde, jeg læner mig ind i. Guds nåde. Det er ikke mig som skal kunne eller magte eller forstå – men han gør det! Der er flere vers om nåde, som jeg holder af. “Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er” (1 Kor 15,10). Ja. Virkelig. Der er en lang historie i mit liv som bekræfter det – nogle ting ved jeg – og mange ting ved…

  • At modtage

    Læn dig ind i nåden

    Hun stod i noget svært. Et valg. Skulle hun vælge den ene eller anden løsning. Og lige så let som det er at skrive – lige så svært forekom det at være i virkeligheden. Der var så mange vanskelige ting mellem mennesker forbundet med de to valgmuligheder. Hun talte og bad sammen med en kristen veninde. Veninden sagde: Du kan også vælge en tredje vej; du kan læne dig ind i nåden. Og nåden – det er det, du ikke selv arbejder for eller fortjener – det er Guds gave. Det er stedet, hvor du modtager – i stedet for at kæmpe. Gaven at læne sig ind i nåden –…

  • At være elsket

    Guds tilstedeværelse i din lidelse

    Lidelse er ikke smuk. Jeg hørte ham fortælle sin historie om hans bror, der var død af kræft. Der gik et par år inden døden kom. I de år blev broderen forandret. Hans relationer blev bedre. Hans gudsforhold stærkere. Han sagde selv, at han aldrig ville ønske kræft for nogen – men han ville ikke være den foruden. Jeg kender dem ikke, det var en podcast, jeg hørte. Men jeg kender ‘stemmen’. Den ‘samme historie’ fortalt af andre sygdoms- og lidelsesramte. Lidelse er ikke smuk. Men det er ufattelig smukt at se Gud lige der. “Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du…

  • At være sammen med ham

    At være sammen med Gud – sammen

    Der var corona. Bogstavelig talt var verden ‘brudt sammen’. Alt var forandret. På alle måder skulle vores liv leves på en anden måde. Jeg arbejdede hjemmefra. Min venindes arbejde kunne kun gøres fysisk – og det blev lukket ned. Vi valgtes at mødes på Zoom hver morgen mandag til fredag for en lille snak og morgenbøn. Hvilken velsignelse. Ja, hvilken velsignelse! Lige siden har vi holdt fast i at mødes om mandagen. Hvilken velsignelse af være sammen med Gud – sammen. Bede sammen. Dele. For leden delte hun sit vidnesbyrd om hvor stor en velsignelse vores fællesskab er for hende. Først under corona, så hun ikke røg i et sort…

  • At modtage

    Vi har behov for hinanden

    Vi har behov. Behov som kun andre kan fylde i os. Det er en del af vores skrøbelighed. Det er en del af kærligheden. Det er en del af styrken i at være mennesker – sammen. Sådan begyndte det: “Det er ikke godt, at mennesket er alene” (1 Mos 2,18). Og en dag mange år senere sad Jesus alene ved Jakobskilden. Han var træt. Han var tørstig. Men han havde ingen spand. Han havde behov for en, der kunne hjælpe ham. Hun kom. Den samaritanske kvinde. Alene. Ved middagstid. Uden hun vidste det, så vidste Jesus allerede hvilke behov, hun havde. Det havde Gud vist ham. Og Jesus kom –…

  • At være elsket

    Ud af skammen – hun blev elsket til forvandling

    Som en nutids Gomer, tænkte jeg. Gomer blev ved med at løbe væk – til andre mænd. Og Gud blev ved med at sige til Hoseas: Du skal elske hende! “Gå igen hen og elsk en kvinde, som er en anden mands elskerinde, og som begår ægteskabsbrud” (Hos 3,1). Nu sad hun foran mig. En mands kone. Hun havde aldrig været ham utro. Men sådan havde det ikke altid været. I sit tidligere ægteskab havde hun været utro. Flere gange. Hun vidste ikke helt hvorfor. Det var forkert, vidste hun godt. Hun var fuld af skyld og skam. Smerten i hendes liv blev ikke mindre, men større. Til den nye…

  • At være elsket

    Skønheden i skabelse og genskabelse

    Skønhed fulgte på skønhed. En verden der bare blev smukkere og smukkere. Dag efter dag sagde Gud, at det var godt. Og til sidst “Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var” (1 Mos 1,31). Skøn og struttende var naturen. Øjet kunne fryde sig, falde til ro og sindet hvile i skønhed – uanset hvor man kiggede hen, hvad man følte på. Og jeg tænker bare: Hvilken forunderlig måde at mærke kærligheden på. Hvor dejligt bare at være. Hvor vidunderligt bare at mærke livet. Men. Ja, der fulgte et stort men: synden kom ind i verden, og til tider er det virkelig svært at…