• At digte

    Hygge – du er her

    1. Det er koldt derudeDet dugger på min rudeDet kogende vand damperDer er lys i mine lamperTeen trækker i min kopOm lidt varmer den min kropStilheden larmer ikkeJeg nyder at drikkeJeg mærker hyggeGuds gave – min lykke 2. Jeg sidder her og hyggerDagens sidste skyggerBlev lange og forsvandtOg jeg stille fandtEt sofahjørne, et uldtæppeEgentlig jeg næppeFølger tankernes dansenNu er det min sansenDer mærker livetSom Gud har mig givet 3. Jeg elsker at hyggeJeg fyldes med lykkeTanken bærer mig udTil mange steder med GudOg hyggen i livetSom han har givetI stilhed, uld og te,Småkager, lys og sneMennesker, sjov og latterMusik, mad og børn, der pjatter 4. Midt i min sanselegStopper jeg…

  • At være elsket

    Hjælp til at komme ud af dit mentale fængsel

    David var i en hule, og man kan godt sige, at det var en slags fængsel. Et liv på flugt fra Saul. Men der var mere i det end det. David var også i et mentalt fængsel – han var modløs og opgivende. Og fra det sted kom han til Gud med sin råbende bøn: “Jeg råber højt til Herren,trygler ham om nåde.Jeg udøser min nød for ham,betror ham mine problemer.Når jeg er modløs og opgivende,viser du mig den vej, jeg skal gå.”(Sl 142,1-4) David kendte Gud… han vidste, at Gud ville vise ham den vej, han skulle gå. Og David havde ikke andre end Gud: “Du er min tilflugt,…

  • At blive brugt af ham

    Gud kan bruge dig – i din svaghed, frygt og usikkerhed

    Paulus var helt autentisk. Han forsøgte ikke at lade som om, at han var en supermand, som havde styr på alting. Næh, han var åben om den, han var: “Da jeg kom til jer, lagde jeg ikke skjul på min svaghed, frygt og usikkerhed” (1 Kor 2,3). Ja, dette var også Paulus. Paulus, som har skrevet så stærkt, haft så stærk en omvendelse, været en stærk menighedsplanter – også han var svag, frygtsom og usikker. Uden at være flov over det… Paulus så det, der var større! Han så, at det ikke var hans styrke, der var vigtig. Ja, han ønskede ikke på nogen måde at forstærke Guds storhed ved…

  • At være elsket

    Han kom – han døde – han sejrede!

    Jesus kom. For at dø. Det er i sig selv ret vildt. Hvem vil frivilligt tage et sted hen – for at dø? Jo, vi kender godt historien – hans død betyder, at vi får liv. Frelsen. Vi sættes fri af syndens løn og konsekvens. Han kom, fordi han elskede – han kunne ikke andet – verdenshistoriens største frieri: Vil du ha’ mig? Vil du leve evigheden sammen med mig? … Også en ret vild beretning! Men hvad betyder det for mig i mit liv som kristen, at han kom, døde og sejrede? Det rammer mit sind, at sejr vist er noget andet, end hvad jeg med min naturlige menneskelige…