At være sammen med ham

Morgen – bedestund

“Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér” (Mark 1,35).

Gud, denne tidlige morgen kommer jeg til dig…

Du var her, før jeg kom… du længes efter at være sammen med mig… og jeg længes efter at være sammen med dig…

Denne dag, Far, er en skøn gave fra dig… jeg mærker dens muligheder, jeg ønsker en dejlig dag, men jeg kan også være lidt urolig, fordi jeg så gerne vil have så meget ud af den…

Jeg er måske lidt optaget af at nå… ikke bare være… Og så kan jeg nogle gange miste synet for, hvad der er i grunden er vigtigst…

Hvad tænker du, er det vigtigste i dag…?

Vil du være her med din Hellig Ånd – hele dagen – hjælp mit til at lytte og sanse undervejs, så jeg ikke bare ræser derud af i min plan – men at jeg må være i din plan…

Det er den bedste plan… Far, lær mig det!

Tak, min gode Gud!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *