At være elsket

Jeg beder ikke bare om hjælp til at elske

Jeg beder om, at Kristus må være i mig!

Igen og igen, når mit sind griber en bid af sandheden: At Jesus vil leve i mig – så jubler mit hjerte af fryd! Det er så stort!

Jesus er svaret på alt. Jesus er kærlighed – nær – i mig! Wau!

Jesus sagde: “Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed.” “Jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem” (Joh 15,9; 17,26).

Jesus i mig. Gennem sin Ånds tilstedeværelse. “Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig” (Joh 15,26). Lige ind i mit hjerte.

Og hvor Guds Ånd er, er kærligheden, fordi Gud er kærlighed. “Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os” (Rom 5,5).

Åh, Jesus. Tak. Kom. Fyld hele mit hjerte med dig selv. Med kærligheden, som flyder over til velsignelse til andre. Ikke på grund af mig, men på grund af dig i mig. Guddommelig kærlighed. I virkeligheden den eneste kærlighed der findes. Tak, Jesus, at vidnesbyrdet om dig er så skønt! Kærlighed.

Kærlighed!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *