At være sammen med ham

Når jeg ikke kan tilgive – HAM

Hvem har sagt, at det er mig, som skal magte at tilgive?

Jesus gør noget meget bedre: Jesus bor i mit hjerte, og med ham er også tilgivelsen. Jesus var i stand til at tilgive – lige til det yderste: “Fader, tilgiv dem for de ved ikke, hvad de gør” (Luk 23,34), bad Jesus for sine bødler og spottere.

Frelsesplanen handler ikke om, at Gud forbedrer mig – men at han selv er i mig. “For dem ville Gud kundgøre, hvor rig på herlighed for hedningerne denne hemmelighed er: Kristus i jer” (Kol 1,27).

Og “Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham” (Kol 2,6).

At leve i ham – og med ham i mig – betyder, at han er den, som er i stand til at tilgive – og han gør det igennem mig.

Forunderligt! Ubegribeligt! Så – ja – u-menneskeligt, det er nemlig guddommeligt! Og intet mindre end Gud har vi brug for!

HAM!

Det er sandheden om alle udfordringer i vores liv. Det er HAM, vi har brug for!

Jesus, du må virkelig folde sandheden om dig selv ud for os – i vores liv. Lær os at læne os ind til dig i alt. Lær os at give slip og lade dig. Fyld os med din egen kærlighed og tilgivelse – alt det, der er i dig og ikke i os… Jesus, mit livs kilde! DIG! Jeg overgiver mig til dig lige nu – og jeg elsker det, fordi jeg mærker dig og vil mere af dig!

2 kommentarer

  • Bjarne Toldam

    Jeg opdagede det du skriver om, i menigheds fællesskabet på falster. Jeg udtrykte mig på en måde, som en af lederne blev krænket over. Så jeg blev skældt ud!¡!!! Han ville gå videre med det og jeg stod undrende. Senere på natten gik jeg ned og udtrykte mig i bøn til Herren. “Hvis det her er kristendom, så er jeg ikke sikker på at jeg er med”. Der lød nemlig tydeligt ordene inden i mig “tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør”..
    Det råd fulgte jeg og kom videre.

    • Line

      Tak for dit vidnesbyrd, Bjarne. Det minder mig om:
      Se på andre – og du bliver forvirret.
      Se på dig selv – og du bliver fortvivlet.
      Se på Jesus – og du bliver forvandlet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *