At være elsket

Er du klar til at tie stille?

Det kan være så svært. Indrømmet.

Men heldigvis skal jeg heller ikke tie helt stille…

“I skal ikke være bange! Stil jer op og se, hvordan Herren frelser jer i dag. For sådan som I ser egypterne i dag, skal I aldrig mere få dem at se. Herren vil føre krig for jer, og I kan tie stille” (2 Mos 14,13-14).

Så – jeg tror, jeg kan bruge talens gave til at bede!

Men selv i min bøn skal jeg måske tie lidt stille. Med visse ting. For Gud ved det. Jeg kan give ham det og lade det blive hos ham. Og så kan jeg takke ham for løftet!

Kæreste Gud og far, tak fordi jeg kan lade dette ligge helt i dine hænder. Tak, at jeg kan tie stille – og åh Gud, hjælp mig når jeg alligevel ikke helt kan… Tak, at jeg kan være tryg i dig. Tak, at jeg kan have tillid til dig, og at du har hånd om mine små og store ting. Tak, at du vil frelse mig i dag fra alt det, der presser på for at komme imellem dig og mig. Tak, at du har taget og vil tage kampene. Måske forstår jeg det ikke helt. Men pyt – vil du folde det ud foran mig, så jeg lærer dit! Ja, lærer dig bedre at kende! Tusind, tusind tak, min elskede far!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *