Jeg mærker Åndens fællesskab

Gud. Mennesker. Det er så frydefuldt…

Samlet om Jesus… sammen indsuger vi hans ord… sammen varmes vi af hans kærlighed… sammen synger vi sangene – prisen til ham kommer ud af vores hjerter…

Ja, sammen røres vi af ham, som er større!

Frydefuldt… Taknemmeligheden stiger op fra mit hjerte… Varmen fylder mit indre…

Åndens fællesskab, tænker jeg… finder Bogen, for at læse ordene: “Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at havde den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det samme sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus” (Fil 2, 1-5).

Wau… jeg mærker, at Gud har gang i noget! Noget, som er langt større end mig – ja, større end jeg kan gribe…

Der står så meget i de vers… som Gud mildt må indlejre i vores hjerter… for så er det bare uendelig skønt at være sammen med hinanden – foran Guds trone!

Tak for dig og fordi vi kan dele Gud med hinanden! Må Gud velsigne dig rigeligt – i alle dine trosfællesskaber… må Ånden lede dig og jer til meget mere af Ham!