En levende Gud

“Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer” (ApG 14,14) – det giver mening!

Altså, hvilken mening ville det i grunden give, at tilbede en, som er død? En, som hverken kan høre eller se eller sanse eller svare.

Og at være skaber af alt – det lyder guddommeligt! – jeg mener, der er jo ikke noget større, end at være den, der har skabt. Et menneske kan jo ligesom ikke være mere end den, som har skabt ham! Så det må være skaberen, som skal tilbedes.

Hvordan kan de tomme guder overhovedet “få et liv”? Hallo, hvorfor ser vi ikke, at de blegner ved siden af den levende Gud?

Paulus siger videre, at Gud har “vidnet om sig selv gennem sine velgerninger ved at give jer regn fra himlen og frugtbare årstider, ved at mætte jer og fylde jeres hjerter med glæde” (vers 17).

Ønsker du mere af den levende Gud? Så se efter ham, som har skabt alting. Se ham i naturen. Se på hvad den gave betyder, for at du kan leve. Læg mærke til hvordan han mætter dig. Se på den glæde han giver dig i hjertet. Sådan er Gud! … Bliv ved at se… og hans vidnesbyrd til dig personligt vil bare blive stærkere og stærkere!

Skriv et svar