Lykken i at være ægte

Pyha, det kan til tider synes skræmmende, hvis vi skal være helt transparente. Hvis andre kender de ting vi gør, som vi ikke er stolte af, og tanker vi tænker, der ikke er pæne. Så krakelerer vores pæne billede.

Og så siger Jesus: “Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres” (Matt 5,3) – altså en lykke i Gud, en velsignelse at erkende sin åndelige fattighed.

Lykken i at være ægte.

Åbningen det giver hos Gud og mennesker, når vi kommer som dem, vi er – i vores åndelige fattighed. Ikke forestillet som noget vi ikke er.

Så kan Gud og menneske hjælpe dig. [Hvem hjælper den, der kan alt? Og tager den, der kan alt, overhovedet mod hjælp?]

Så kan Gud og menneske komme dig nær – og du er ikke skræmmende at komme nær… [Hvem kommer nær den, der bærer maske? Hvem vover at være nær den ‘perfekte’?]

Så kan Gud og menneske elske DIG, den du virkelig er – og ikke det dig, der slet ikke eksisterer…

Gud frelser den, der tager imod frelse – ikke den, der kan selv. [Og forandring til det bedre sker, når han gør det i dig.]

Jesus tager dig i hånden i en proces, hvor hans lys hjælper dig til at erkende, hvem du virkelig er – det er også at blive sat fri – og blive modtageparat – og – ja, lykkelig i ham – elsket som den, du er – forvandlet af ham som elsker dig!

(4-12/9 handler stykkerne om Saligprisningerne i Matthæusevangeliet 5,1-12)