Gud vil velsigne til din lykke

“Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:” (Matt 5,1-2).

Det er begyndelsen på Bjergprædikenen. I versene før står der om, hvordan “Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket” (Matt 4,23). Han interesserede sig tydeligvis for mennesker og havde omsorg for dem. Deres behov gik til hans hjerte – og han rørte dem.

Så – hvad siger han nu til skarerne og til os?

Det første, han siger, handler om at være glade eller lykkelige. ‘Saligprisningerne’ står der som en lille overskrift. Jeg slog det op: ‘Her betyder “salige” ikke blot “glade”, men snarere “velsignede”, “lykkelige i Gud” eller “under Guds gunst”.’

Det rører mit hjerte. Det første Jesus ønsker at fortælle os, er hvordan han vil lede os til en dybere glæde. Ikke den svingende, overfladiske glæde, som er afhængig af livets omstændigheder. Men en dyb glæde fordi vi er velsignede af ham. Han elsker os – og vi er under hans gunst.

Lykke i Gud! Det tilbyder han dig. Fast som en klippe. Større end.

Derfor er lykken fra ham også anderledes end noget, vi måske havde forestillet os… En spændende rejse med ham venter…

Og – måske også en ‘nødvendig rejse’… Gud ved, at vi har brug for glæden indeni – for hans lykke – for at folde os ud og blomstre. Og han giver den villigt!

(4-12/9 handler stykkerne om Saligprisningerne i Matthæusevangeliet 5,1-12)