At være sammen med ham

Han giver dig styrke i sin tjeneste

Ja. Og hver gang er det så frydefuldt at mærke hans nærhed og styrke.

Her er det Moses, som beder:

“Lad dine tjenere få dit værk at se.”
“Styrk vore hænders værk for os.”

(Sl 90,16.17)

Det var min sidste feriedag. Stadig fyldt med dejlige ferieaktiviteter. Og jeg havde god tid til min morgenstund med Jesus. Men jeg havde også meget, jeg gerne ville sammen med Jesus: Planlægning af indhold til teenagegruppen den følgende uge og to prædikener.

Jeg havde tænkt og arbejdet med noget af det på forhånd. Men denne morgen bad jeg særligt om, at han måtte lade tingene rulle på plads.

Det gjorde han. Pris Gud!

Ja, det rullede på plads – sådan uden anstrengelser.

Den ene prædiken havde jeg været lidt uklar på – jeg havde en fra tidligere, som jeg elsker at dele… Men nej… i min bønnestund lagde Gud en helt anden tanke i mit sind: Det var dette, at jeg skulle dele med den menighed. Tak og pris til Gud!

Ja, jeg vil så gerne dele dette vidnesbyrd med dig… tænker, at du kender til noget lignende… og det er godt, for jeg mangler på en måde ord til at beskrive, hvor stærkt jeg oplever Guds nærvær og hjælp på denne måde. Det er så typisk for ham!

Jeg er i bøn ‘hele tiden’ – ofte i dagevis ift. ting der kommer. Jeg tænker, beder, pusler med tingene… Og – så er der ligesom et tidspunkt, hvor ‘vi’ – Gud og jeg – sammen er ‘klar’ – nu er det nu: Og så ruller det hele ligesom på plads. Altid i rette tid.

Og denne dag – var det så meget i rette tid – hvilket også var i god tid (henholdsvis 1 og 2 uger før). Og jeg følte mig så velsignet: Nu faldt alting på plads – og Gud ‘tømte ligesom mit sind’ for disse opgaver, så jeg kunne gå på arbejde efter ferien og være helt klar til de opgaver – med en lethed og frihed til at koncentrere mig om det. Også sammen med Gud.

Pris og tak til dig, min elskede Jesus! Jeg er bare så taknemmelig til dig! Så frydefuldt, tak!

Og må mit vidnesbyrd være til inspiration for dig, kære du, Guds elskede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *