Du er ikke alene – Gud og englene er her
Det er morgen. Jeg er lige kommet ned i stuen. Jeg knæler ned for at bede Gud om at fylde sig med sin Ånd.
Jeg smiler… for jeg kommer til at tænke på englene. Englene, som er lige her omkring mig.
“Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen” (Hebr 1,14).
Ja. Gud er her. Med sin Ånd. Og han har sendt sine engle.
Hvilken dejlig morgenstund. Han åbner sit ord for mig og mætter mig:
“Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os” (Luk 24,32).
Klar til min dag. Heller ikke alene.
“Han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd” (Joh 14,16) – Gud er med mig igennem sin ånd. Tak, min elskede Jesus!
“Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje” (Sl 91,11) – englene følger mig på min vej i dag! Tak, min elskede Jesus!
Du er ikke alene! Gud er dig nær! Englene er ved din side!


