At blive brugt af ham

Forbøn – hele tiden, altid

Gud inviterer os ind i himmelens videnskab: Forbøn.

Når jeg siger himmelens – så er det fordi, at det er større end det umiddelbare her på jorden, som jeg kan se eller forstå. Forbøn er større. Noget forbøn synes jeg, at jeg forstår. Andet rækker ud over, hvad jeg forstår.

Paulus siger: “Gud, som jeg i min ånd tjener med evangeliet om hans søn, er mit vidne på, at jeg uophørligt nævner jer i mine bønner” (Rom 1,9). Jeg kender også glæden ved, at nogen beder for mig. Det styrker mig.

For leden skrev en veninde og spurgte, om jeg ville bede for hende. Ikke længe efter skrev hun, at hun ikke havde været i tvivl om, at jeg havde bedt for hende – hendes sind havde løftet sig lige da.

Pris Gud!

Og lad os tage imod invitationen: “Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige” (Ef 6,18).

Gud, vi beder dig om at åbne den himmelske videnskab omkring bøn og forbøn for os! Vi elsker det, når vi ser din hånd!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *