At være elsket

Du ER frelst nu – på grund af ham

Teksten konstaterer i nutid: “Af nåde er I frelst” (Ef 2,5). Ja, Jesus har gjort alt det, der skal til. Han blev født. Han levede som menneske. Han døde. Han opstod.

Har har gjort det – og af nåde er du frelst!

Og når vi tager imod den sandhed – ja, når vi tager imod ham – så forvandles vi. Af nåde.

“Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst!” (vers 4-5).

Fordi Gud elsker dig: Så gør han dig levende! Levende for ham.

Men nej – det sker ikke, hvis du ikke vil. “For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget af være stolt af” (vers 8-9). Når du tror – så gør Gud det i dig! Gud skaber muligheden for at tro i dig – og giver du lov – så sker det.

Og det er nu. Vent ikke.

Kære Jesus, tak, at du allerede har frelst mig. Ja, at jeg er frelst. I tro siger jeg ja tak! Virkelig tak, Jesus, for helt ærlig – dette liv har ikke rigtig noget at byde på, hvis ikke du er. Men du er! Og jeg elsker at mærke din kærlighed. Ja, jeg priser dig for din nåde. Tak for liv! Liv og glæde. Tak for fred. Nu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *