At være elsket

Gode nyheder – Gud er sejrherre!

Det er virkelig gode nyheder, når ens konge har vundet sejren, og man går ud af kampen som sejrherre; ikke som slave. Budbringeren, der kom hjem fra fronten, havde lette skridt, når sejren var i hus. Det var et herligt budskab at bringe! Så skønt lyder det:

“Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin
hen over bjergene!
Han forkynder fred,
han bringer godt budskab
og forkynder frelse.
Han siger til Zion:
‘Din Gud er konge.’ “

(Es 52,7)

I verset er det Gud, som er sejrherren, kongen. Og Jesus er den konge, som kom. De gode nyheder. Evangeliet. Frelse for dig – uanset hvad du er slave af!

Ja, Jesus er for altid sejrherre! På grund af ham kan vi få fred midt i ufred. På grund af ham er sejren vores – selvom vi i os selv er ganske magtesløse. På grund af ham – og ham alene – frelses vi og sættes fri.

Det er virkelig gode nyheder! Derfor blev Jesus født. For at sejre der, hvor vi havde tabt. Og sådan kommer han til dig i dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *