Kaldet til en tid som denne

Der er genklang mellem Esters historie og Jesus’ historie.

Mordokaj sagde til Ester: “Og hvem ved, om det ikke var med henblik på en situation som denne, du opnåede kongelige værdighed?” Og Ester svarede: “Gå hen og sammenkald alle jøder, der befinder sig i Susa, så I kan faste for min skyld; I må hverken spise eller drikke nat eller dag i tre døgn; på samme måde vil også jeg og mine piger faste. Derefter vil jeg gå til kongen, selv om det er mod loven. Skal jeg dø, så lad mig dø!” (Est 4,14.16).

Hun var klar til at dø. Måske var hun netop, hvor hun var til denne situation, dette tidspunkt.

Et af temaerne i Johannesevangeliet er, hvornår Jesus’ time er inde. Ved brylluppet i Kana svarer Jesus sin mor: “Min time er endnu ikke kommet” (Joh 2,4). Og Johannes kommenterer i en anden situation: “Så ville de gribe ham, men der var ingen, der fik lagt hånd på ham, for hans time var endnu ikke kommet” (Joh 7,30).

Jesus siger, at tidspunktet for omvendelse er kommet: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve” (Joh 5,25).

Og Jesus vidste, hvornår hans egen time var kommet: “Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen” (Joh 13,1) og han bad for den: “Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig” (Joh 17,1).

Og det var det mest ‘alvorlige’ tidspunkt nogensinde – Jesus var klar til at dø – men ikke uden kamp: “Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!” (Joh 12,27).

Jesus mødte sin time! Og til hver eneste af os har han et kald – timen er inde, for at vi følger ham og lader os bruge af ham!