At være sammen med ham

Vilde bønner fra mit hjerte

Gud, min Gud… dine tanker er så meget større end mine… og mit hjerte længes efter at bede efter dit hjertes tanker…

Jeg læser ordet: “Jeg beder om at I må få indsigt i at Kristus’ kærlighed langt overstiger det, vi kan forstå, så I bliver fyldt med alt det Gud rummer” (Ef 3,19). Og jeg tager alt det, jeg ikke forstår ind i min bøn…

Gud vil du åbne havet for mig, så jeg kan gå igennem det…
Vil du lade manna falde ned fra himlen, så jeg kan mættes…
Jeg har ikke tænkt på at bede om, at jeg skal kunne gå på vandet…
Heller ikke om kraft til at vække en død til live…

Men Gud… jeg beder om at få indsigt i din kærlighed… åh, Gud… tænk at blive fyldt med alt det, du rummer??? Gud, hvad er det…?

Jeg ser på dig… Jesus… Du må remodellere mit hjerte…
Åbn du mit hjerte, så en anden kan komme ind og mærke hjertevarme…
Inspirér mit hjerte til at mætte en anden med mit brød…
Jesus, jeg drukner i min egen selvoptagethed… løft mig op!
Jesus, det er mit hjerte, der er dødt… gør mig levende…

Fyldt med alt det du rummer, Gud… jeg ønsker det ikke engang… at bøje knæ og vaske fødderne på den, der vil dolke mig i ryggen… at slippe min ret til at få ret… ikke at brokke mig over en andens hæslige synder, der træder på mine… At bære en tornekrone er ikke mit kald… Men Gud… rør dog mit hjerte! Jeg har brug for hjertets indsigt i din kærlighed!

Jeg læser ordet: “Gud kan gøre uendelig meget mere med os den det vi beder om eller forstår fordi hans kraft virker i os” (vers 20). Gud, din kraft – virk i mig – langt udover min fattige bøn.

Tak og pris – vær bare Gud i mit liv! Det er det hele! Tak, elskede Jesus – favnet her i din kærlighed mærker jeg, at jeg elsker dig… Min vildeste bøn er: Lad mig se mere af dig! Virkelig! Åbenbar dig for mig!

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)

2 kommentarer

  • Wenche Olga Frydenberg Aker

    en god bønn, en god morgenantakt som gir glede og trygghet i hjertet. en oppriktig bønn å be gir glede og et snev av sorg for å ikke nå opp til det perfekte. men Gud er god, Han kommer i hu at vi er støv. . Gud velsigne deg.

Skriv et svar til Line Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *