Når du har læst dette – så tør du!

Jesus sætter nye perspektiver på tingene! Ja, det kan faktisk vende rigtig meget rundt på, hvordan vi tænkte, at tingene skulle være… Eller omvendt, at vi tænker, at lige sådan der – det havde vi al fald ikke forestillet os.

Hvad tænker du om at blive missionær? Altså at du får rollen, at du skal fortælle mennesker omkring dig om Jesus – nogen af dem kender intet til Jesus, nogen har måske endda en vis forudfattet modvilje imod Jesus…?

Ups! Ikk’! Pyha… tør du?

Og hvem kan du forestille dig, at Jesus vil bruge som missionær? Noget a la: En, som har været rigtig meget sammen med Jesus. En, som kender sin Bibel rigtig godt. En, som i øvrigt er rigtig god til at forklare, hvordan alt muligt skal forstås og hænger sammen. En, som lever et rigtig godt kristenliv – har et godt ry og rygte. En, som er vellidt. … Ja, du kan selv fortsætte listen med dine forestillinger…

Men – nej! Altså, der er ikke noget forkert i alt det jeg remsede op… tvært imod er det da meget godt. Men altså, historien her handler om en, som var alt andet end det. Og – han var den første missionær! Jep!

Han havde levet blandt de døde, ved gravhulerne. Besat og afsindig havde han været. Skræmmende og voldsom, ikke en, man havde lyst til at være i nærheden af. Nu havde Jesus sendt sendt dæmonen væk – den forandring var så stor, at selv det var skræmmende: “De kommer hen til Jesus og ser den dæmonbesatte, som havde haft legionen i sig, sidde påklædt og ved sin fulde fornuft, og de blev grebet af frygt” (Mark 5,15).

Ham sender Jesus ud som missionær! Ja, han afslår faktisk, at manden får lov at følge med Jesus med ordene: “Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig” (vers 19).

At være missionær handler om HAM! Ham, som elsker dig! Ham, som rører dig! Ham, som sender dig! Ham, som giver dig alt, hvad du har brug for til alle sammenhænge og alle situationer…

“Gå… og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende…” (Matt 28,19.20)