At blive brugt af ham

Har Gud mange roller til dig?

En kvinde Gud brugte – i mange roller:

“På den tid var profetinden Debora, Lappidots kone, dommer i Israel. Hun sad under Deborapalmen mellem Rama og Betel i Efraims bjergland, og israelitterne kom op til hende med deres retssager” (Deom 4,4-5).

Debora var profetinde.
Debora var Lappidots kone.
Debora var dommer.

Og nu ønsker høvdingen Barak, at hun tager med ham i krig. Og det gør hun.

Debora var en kvinde, Gud brugte.

Israelitterne havde været undertrykt af kana’anæerkongen Jabin i 20 år. Men nu var tidspunktet kommet til, at Gud ville sætte dem fri. Og det fortalte han Debora.

Og Debora “sendte bud efter Barak, Abinoams søn, fra Kadesh i Naftali og sagde til ham: ‘Dette befaler Herren, Israels Gud: Drag op på Taborbjerget, og tag ti tusind mand af naftalitterne og zebulonitterne med dig! Så skal jeg trække Jabins hærfører Sisera og hans vogne og hær hen til dig ved Kishonbækken og give ham i din hånd” (Dom 4,6-7).

Måske har Gud også givet dig mange roller… Giv ham plads, giv ham lov… Gud ved, hvad han gør, når han kalder os. Og han kan lade store ting ske – når vi går med i tro – som ellers så umulige ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *