Har Jesus sat mig fri?

Ja, halleluja, tak og pris! Det har han!

Lige som jeg læser det: “I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie,” “Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie” (Joh 8,32.36).

Måske er du nysgerrig på mit før og efter?

Og det er faktisk utrolig enkelt: Før handlede det om mig – nu handler det om ham.

Og måske har du lyst til at spørge: Ja, men er du så slet ikke selvvisk mere? Synder du ikke mere? (Modige spørgsmål, vil jeg lige tilføje!)

Modigt vil jeg svare, at det var jo slet ikke det, jeg udtalte mig om! Jeg sagde jo bare, at før handlede det om mig – nu handler det om ham.

Sammen med ham så er det ikke længere farligt at erkende sandheden om, at jeg er en synder. Han elsker mig så meget, han favner mig, og han ved, hvor meget synden gør ondt i mit liv. Når vi sammen forholder os til sandheden om mig – så bliver der så utrolig meget plads til ham!

Tænk, der var en gang, hvor jeg lige ville “synde færdig”, før jeg kom til Jesus… eller jeg skulle “lige have styr på det først”… Kan du høre, hvor absurd det lyder?! Men sandheden om ham og om mig i mit sind fik mig til at handle anderledes. For sandheden om ham er, at han elsker mig så meget og han ønsker at sætte mig fri lige nu. Og sandheden om mig er, at jeg ikke kan løse noget som helst uden ham.

To forunderlige sandheder, som forener os så tæt så tæt. Og Jesus sætter mig fri af at skulle gøre alt det, som jeg ikke kan… Han sætter mig fri af trædemøllen med at forsøge at være en, jeg ikke er… Han sætter mig fri af øvelser i selvforbedring…

Ja, han sætter mig fri til at mærke, hvor elsket jeg er!

“For mig er livet Kristus” (Fil 1,21).

Skriv et svar