Guds pitch

Åh, ind imellem kan jeg blive helt træt… lange tekster, lange strategier, lange handleplaner – og vi spørger os selv: Men hvad betyder det i praksis? Hvad skal vi i grunden gøre?

Og – på baggrund af de lange tekster, lange strategier og lange handleplaner – så forsøger vi at lave et pitch! En one-liner, som fortæller, hvad det egentlig handler om. Kort, så det giver mening for praksis.

Jeg kom til at tænke på Guds one-liner. Hans pitch – og jeg blev begejstret. Så enkelt og ligetil fortæller han, hvad det hele handler om:

‘Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind’‘Du skal elske din næste som dig selv.’ På de to bud hviler hele loven og profeterne.” (Matt 22,37.39-40).

Alle Guds love og ord gennem profeterne kan opsummeres i de to enkle sætninger. Det er det, det hele handler om. Sætter jeg Gud først i alt – og behandler jeg andre, som jeg selv gerne vil behandles.

Eller sagt virkelig enkelt: Elsker jeg…

Hvis jeg virkelig elsker – så kommer Gud først, for han er kærlighed, og al kærlighed kommer fra ham – så hele min samhørighed vil være med ham! Hvis jeg virkelig elsker – så kan jeg kun behandle andre med kærlighed!

Det er, hvad det vil sige at være kristen. Det er, hvad det vil sige at være elsket af Gud først!

“Vi elsker, fordi han elskede os først” (1 Joh 4,19).

Skriv et svar