Herren er trofast

Jeg læste lige dette vers i en engelsk bog: “Men trofast er Herren, han vil styrke jer og bevare jer fra det onde” (2 Thess 3,3), og jeg slog det op i min danske bibel.

Jeg havde streget noget af det under: Herren – styrke jer – bevare jer fra det onde. Det var altså noget, der har gjort indtryk på mig tidligere. Og det kan jeg følge… for hvor har jeg dog brug for styrke. Og hvor har jeg dog brug for at blive bevaret fra ondt.

Men i dag måtte jeg strege to nye ord under: trofast er. Altså, så der nu er understreget: trofast er Herren. Det er jo ham, det hele hviler på. Og fordi han er trofast – så har jeg alt! Både hans styrke og at han bevarer mig – men også en masse andet.

Det er fantastisk, at min Gud er trofast. Det vil sige, at han elsker mig – nu – han elskede mig i går – og han vil elske mig i morgen. Uanset, at jeg svigter ham… fordi han er trofast! Jeg kan næsten mærke tårerne indeni… for jeg bliver faktisk ked af, at jeg svigter ham, som er så trofast… Samtidig med, at det bliver så stort, at han er trofast – det er meget meget større end noget som helst menneskeligt. Vi kan fra tid til anden være trofaste – men Gud er trofast! Altid og hele tiden – han kan simpelt hen ikke være andet.

Åh, hvor jeg dog bare ønsker at være endnu mere sammen med ham og at kende ham meget bedre… Det er forunderligt at fordybe sig i en, som er så fantastisk som vores trofaste Gud! Det er skønt at være favnet og elsket af ham – som er trofast!