Skyernes skønhed

Har du tænkt på det… at skyerne i dit liv beriger dit liv med skønhed?

Det var her i løbet af sommeren, at jeg så det… Vi har været oppe mange gange og se solopgang ved Storebælt. Jeg elsker det. Hver gang. Det er så smukt. Og det er så forskelligt.

Når det er skyfrit, kommer solen op – så enkelt og ligetil… bare den – flot og majestætisk…

Men når der er lidt skyer… så kan himlen være helt ufattelig smuk… den sidste halve time før solen står op, så spreder de intense røde farver sig udover “det hele”… Ubegribelig flot!

Og så var det, at jeg kom til at tænke på skyerne i livet, at de kan gøre livet smukkere… Mennesker, som har været igennem noget, kan være så dybe og berigende at være i nærheden af…

Og sammen med Gud, så knuses vi ikke… vi vokser…

“Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud” (Rom 8,28).

“Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft” (Fil 4,13).

Gud… jeg takker dig også for skyerne i mit liv… selvom jeg ikke ønsker dem i udgangspunktet… ydmygt fordrende beder jeg: Gør dem til noget smukt i mit liv… Wau… udover, hvad jeg forstår…