Stilhed

Weekend. Stilhed. Vi stopper op fra hverdagen.

Endnu mere denne weekend. Undtagelsestilstand. Hele Danmark er gået i stå. Hverdagene er ikke mere. Vi mærker ordet corona.

Gader, butikker, cafeer og arbejdspladser er tomme og øde… En gang var jorden tom og øde… “og Guds ånd svævede over vandene” (1 Mos 1,2).

Der var stilhed. Ingen fugle sang. Ingen hunde gøede. Ingen mennesker snakkede. For ingen af dem var. Endnu.

Men Gud skabte – også alle de forunderlige lyde. Og latteren. Latteren som lever så godt i fællesskaber. Fællesskaber som vi nogle gange kan glemme… i hverdagenes travlhed… Eller vi pludselig kan savne. Corona.

Og så skabte Gud en særlig stilhed. Som om han vidste, at vi ville glemme den. Sabbatten. “Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte” (1 Mos 2,3).

I dag er det sabbat. En ekstra stille en af slagsen. Men stadig velsignet af Gud. Han er her.

Han er her. Uanset at denne sabbat er midt i corona. Gud er her!

For Gud er altid. Gud skræmmes ikke af tomhed. Han magter også den dybeste stilhed. Han er her også, når det er øde. Han velsigner. Også når vi oplever corona. Han skaber latter på ny.