Uinteressant…

Kender du det… Selv – så er man ikke rigtig noget. Hvad har man ligesom gjort? Egentlig ikke rigtig noget spændende… i forhold til alle de andre.

For hold da op – hvor er der mange i ens familie, venner og kolleger, som virkelig har gjort interessante ting. Nogle er belæste, andre berejste, nogle har virkelig drevet det med noget, andre har været sammen med de kendte og er fyldte med stjernedrys…

… så hvem er man egentlig selv blandt alle dem? Uinteressant!

Og mærkelig nok så følger der en vis utilfredshed med at være uinteressant. Livet bliver sådan lidt gråt at være i. Ens stemme bliver sådan lidt spag, for hvad har man i grunden at fortælle.

Kender du det?

Det, som så bare er mærkeligt, er: På den anden side så er tilfredsheden ikke nødvendigvis særlig stor… De, der meget interessante mennesker – de er heller ikke tilfredse… De ting, som gør dem interessante for os andre, mætter dem slet ikke… De er hele tiden på jagt efter nye interessante ting… Helst mere interessant end dem, de andre har gjort…

Du, jeg læste om en virkelig interessant konge. Den mægtigste af alle konger, faktisk. Den viseste også. Rig var han. Han havde prøvet alt, hvad der var værd at prøve. Men ved du, han var noget af det mest utilfredse, du kan drømme om.

Han kaldte bare det hele for tomt. “Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed” (Præd 1,2).

Men, måske var det i grunden noget af det viseste, han sagde…?!? For den der indre tomhed – hvordan skulle den overhovedet kunne blive fyldt af noget udefra? Kan du ikke godt selv mærke det? Det indeni, fyldes ikke af det udefra – tøj, skønhed, god mad, musik, sjov, klogskab, rejser… det kommer alt sammen ind udefra, men indeni – stadig lige tomt.

Wau, hvad er der så i grunden tilbage?

Og – det ved jeg! Gud!

Gud? spørger du måske…

Ja, Gud! Det er nemlig noget af det mest forunderlige med Gud – han kommer ligesom ind i os indefra. Han siger det fx sådan her:

“Jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid… I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer” (Joh 14,17)

Det er nemlig svaret. Indefra. Bliver hos os. Ikke noget, der holder op. Guds Ånd. Som fylder os… indefra!

Så lever man faktisk det mest interessante liv, man kan leve. Ved du hvorfor? Fordi det gør glad – fordi man mærker, man er elsket – og fordi det er sammen med en makker, som kan alt – og så tager han alligevel en med ind i et makkerskab!

Så er livet virkelig fyldt! Ingen tomhed, som skal fyldes – for man er fyldt!

Skriv et svar