At være sammen med ham

Du skal ikke blive i mørket

Der er meget, som kan gøre livet mørkt.

De store ting – verdenssituationen. Uroen derude. Magtmennesker. Krig. Naturkatastrofer.

De nære ting – situationerne som vores liv består af. Helbred. Familie og venner. Job. Økonomi.

Midt i alt det læser jeg verset: “Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket” (Joh 12,46).

Det bringer håb. Han bringer håb. Håb til dig om lysstråler, når du er i mørket.

Det er et løfte om fred midt i uroen. Selvom alt det, vi til tider kan se omkring os, er fyldt med mørke – så er det ikke mørkt for Gud. Og han er hos dig med sit lys. Lige ind i dit sind og i dit liv.

Du skal ikke forblive i mørket. Han er dit lys. Og han vil altid være dit lys.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *