At være elsket

Han er med dig – indtil det sidste

Jeg ved ikke, hvad du ser ind i lige nu. Måske ligger alt åbent og lyst foran dig. Men – der er også alle de andre stunder, hvor livet ikke er sådan.

Jesus så ind i de sidste begivenheder i sit liv. De var rigtig svære. Fulde af mørke, had, svigt, smerte og så: døden. Det til trods var han fuld af kærlighed, og vi læser:

“Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og elskede dem indtil det sidste (Joh 13,1).

Jesus elskede dem indtil det sidste. Igennem al mørket, hadet, svigtede, smerten og i døden elskede han dem!

Indtil hans sidste. Men i dag også indtil dit sidste.

Når livet er svært – igennem noget som er fuld af mørke, had, svigt, smerte og måske død – så forvisser han dig om, at han elsker dig! Lige til det sidste. Ja, du kender næppe tidspunktet for, hvornår det afsluttes – og det er i sig selv svært – men han er med dig og slipper dig aldrig.

Elsket. Ja, favnet i kærlighed. Favnet i hans stærke kærlighed; favnet af ham, som gik igennem alt for dig. Ham, som kender og formår alt.

Elsket. Elsket til det sidste. Det gør det anderledes at være i dit og mit svære…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *