Når løsningen ikke er at være perfekt

Har du haft drømme om at være ‘perfekt’?

Nå, lad det ligge – hvem vil egentlig bekende sig til ønsket om at være perfekt til noget?

Men så læste jeg hendes historie. Den var så ligeud. Hun udtrykte, at hun havde haft drømmene om at have den perfekte krop, være den perfekte kone, den perfekte mor, den perfekte kristen… Som en barbie i virkeligheden.

Og så rørte hendes ærlighed alligevel noget i mig. Noget dybt: At Gud ser mig i alt mit ikke-perfekte. Midt i alt det har han en uendelig omsorg og kærlighed. Han giver mig hjælp til at slutte fred med ting, til at hvile i ting, til ikke at ønske, at hvis jeg bare var bedre…

Livet her er fuld af: Kroppe med sygdomme. Uenigheder med ægtefælle, børn, familie og andre ‘derude’. Tro og tvivl, for lidt bibellæsning og styrke i bøn og overgivelse. Næh, det er bestemt ikke ‘perfekt’.

Og midt i det er svaret altid: Ham!

Og han ser dig! Midt i livet! Hans svar til dig er ikke, at du skal lykkes bedre – men om han må hjælpe dig mere. Ja, om han må bære byrderne og give dig hvile. Han inviterer dig til at slippe bekymringerne. Han lover dig fred og glæde – midt i. Uden at dit liv nogensinde bliver perfekt. Uden at du nogen sinde bliver det.

Lige da følte jeg mig set og elsket af Gud midt i alt det uperfekte. Hvilken fred. Han ved. Jeg skal ikke løse det ved at blive bedre.

Og det skal du heller ikke!

“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mig åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let” (Matt 11,28-30).