At være elsket

Han går foran dig – som han gik foran mig

Godt nyt år! Et nyt år med liv rulles ud foran dig. Og jeg har lyst til at juble og danse sammen med dig – for hvor er livet godt! For Gud er så god! Han er med dig – også i alt det, som kommer i det nye år.

Ja: “Herren selv går foran dig, han vil være med dig, han vil ikke lade dig i stikken og ikke svigte dig; vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme!” (5 Mos 31,8).

Dette oplevede jeg stærkt sidste år. I et møde med døden. Men Gud var der. Med armene rundt om mig og os. Foran os.

Det var fredag aften den 25. november. Min svigermor, min mand og jeg var taget på besøg hos min demente svigerfar, som igennem et stykke tid havde været på et sted. Han var urolig. Hans vejrtrækning lød ikke godt; vand i lungerne, vand i kroppen. Og alligevel var han bedre end tidligere på ugen. Ugen efter skulle de flytte på plejehjem.

Vi faldt til ro sammen med ham. Var der ca. 2 ½ time. Og på et tidspunkt begyndte jeg at synge kendte, kære sange for ham. Stille. Og han faldt lidt til ro. Hun holdt ham i hånden og kunne mærke mere ro i ham. Min mand tog nogle billeder af de to ægtefolk gennem 65 år. Og en lille kort video – taget for vise noget om en arm, der faldt…

Også denne fine stund fik en ende… Vi sagde godnat, sov godt… og han sagde: I lige måde

Og han sov godt den nat, fik vi at vide næste morgen. Og lidt op ad formiddagen sov han lige så stille ind i døden…

Taknemmeligheden skyllede ind over os… Tænk, at vi fik den fine aften… Tænk, at Guds ord havde favnet os gennem sange… Tænk, at vi havde en lille videosekvens med sangen om Guds engle, der vinkede til sig som et stærkt minde… Tænk, at han fik lov at dø et sted, hvor de kendte ham… Tænk, at han slap for at skulle flytte på plejehjem… Tænk, at vi fik lov at sige farvel, uden at vi vidste, at det var nu…

Gud var gået foran os! Vi mærkede Guds kærlige hånd der, hvor livet gjorde ondt. Og for mig står historien som et stærkt løfte i mit hjerte, Guds milde stemme: Jeg vil altid gå foran dig! Jeg svigter dig aldrig, og jeg lader dig aldrig i stikken.

Mød 2023 med dette løfte i dit hjerte: Gud er altid med dig og foran dig! Uden du ved det, har han lagt ting til rette, så han møder dig – uventet og stærkt – midt i noget som er svært. Midt i noget som er dejligt. Du er højt elsket – og han slipper dig aldrig!

Og så er historien ikke engang slut… jeg fortæller lidt mere i morgen…

2 kommentarer

  • Bjarne Toldam

    Jamen, så får du en lignende beretning fra os. Midt i firserne, efter tiden på bibelskolen i Kolding. Flyttede vi til Falster, hvor vi især fik et godt og nært fællesskab med en ældre mand. Der i en alder op i firserne. Kom han, trods sin rimelige friskhed – på plejehjem. Vi sang en del i kirken og havde sådan lyst til det, op til påske – at besøge ham. Helt naturligt sang vi 3 sammen, en sang med strofen “men, fra sin grav – han opstod”. Og, det blev sunget igennem, at alle kunne høre det. Få dage efter, lukkede han fredfyldt sine øjne – for ikke at åbne dem igen. En taknemmelighed fyldte os. Tænk at afslutte livet med en glædes salut.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *