Jesus viser sine disciple og os – han har magt!

Nogle gange er det ikke blot en enkelt beretning, der gør indtryk, men sekvensen af beretninger.

En sådan sekvens er fra Mark 4,35-5,43. Se her:

  • Jesus stiller stormen – Jesus viser, at han er herre over stormen (Mark 4,35-41)
  • Jesus sender dæmonerne ud af mand – Jesus viser, at han er herre over dæmoner/djævelen (Mark 5,1-20)
  • Jesus helbreder en kvinde med blødninger – Jesus viser, at han er herre over sygdom (Mark 5,25-34)
  • Jesus vækker en død pige til live – Jesus viser, at han er herre over døden (Mark 5,22-24.35-43)

Tænk, at have været disciplene, som fulgtes med Jesus. Tænk, hvilken undervisning – i praksis. Tænk, hvilken forsikring de har stået med – som kommende ledere for en voksende bevægelse. Tænk, hvad vi står med, fordi vi følger Jesus!

  • Du skal ikke være bange, når det stormer – Jesus magter at stille stormene i dit liv!
  • Du skal ikke frygte djævelen – Jesus er større. Han sender djævelen ud af dit liv.
  • Du skal ikke frygte sygdom – Jesus vil gøre dig rask… Ja, måske bringer det et spørgsmålstegn frem i dig: vil han? Ja, men vi ved ikke hvornår. Måske bliver det først, når evigheden begynder. Men i et evighedsperspektiv vil dette liv føles kort – og i en evighed vil du være rask. Og du kan være sikker på, at de sygdomme du kommer til at møde i dette liv, vil du aldrig møde alene. Jesus vil være hos dig.
  • Du skal ikke frygte døden – for Jesus er herre over døden. Når tiden er kommet, for at du møder døden – så gør Jesus dig også klar til at møde den. Han er sammen med dig. Og det er ikke det sidste farvel – for det evige liv kommer. Tænk, hvis du aldrig havde bevidnet, at en død var blevet levende… hvordan kunne vi så vide, at Jesus kan det? Men igennem ordet har vi vidnesbyrdet: Jesus er herre over døden!

Du står sammen med Jesus. Og han har magt! Al magt! Du behøver ikke frygte noget.

En tanke om “Jesus viser sine disciple og os – han har magt!

Skriv et svar