At være elsket

Jeg er i et forhold… med Gud!

OK, nu fandt jeg lige på at bruge FaceBook sprog, hvor man pludselig kan læse ‘i et forhold med’… Tænk lige over, at man faktisk kan være i et forhold med himmelens Gud, jordens skaber, verdens frelser. Ja, det er store titler – lidt fjerne på en måde – men nej – Jesus ønsker at være helt tæt på dig – i et ægte, dybt forhold.

Jeg har fundet et vers: “Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham” (Joh 14,23).

Nemlig, det er det, der sker, når folk elsker hinanden – så vil de bo sammen! Man kan simpelt hen ikke få nok at være sammen med Jesus… Han må være med i alt – i mit hjerte…

Og selvfølgelig holder jeg fast ved hans ord – jeg elsker ham jo! Desuden har jeg jo bunkevis af erfaringer med ham – og jeg ved, at hans ord holder – han holder, hvad han lover.

Jeg må bare sige, at det her er stort! Og det er i den grad værd at leve sit liv for!

Ja, så jeg kan næsten ha’ lyst til at sige: Pas dit forhold! Brug nu tid med din kæreste… Ham, Jesus… Lad hans kærlighedserklæringer fylde dit hjerte… lad hans visdom fryde dig… hans ledelse udvide dit til mere, end du tænkte… hans fred favne dig… og så videre, og så videre… Der er ingen ende på, hvad der sker i det liv, som er knyttet sammen med Jesus i et forhold…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *