At være elsket

Elsk! Det vigtigste for dig i 2022!

Ja, det er det!

“Hvis jeg talte alle sprog,
både menneskers og engles,
men ikke kunne elske andre,
så var jeg som skingrende klokker og larmende trommer.
Det jeg sagde, ville være helt uden betydning.”

“Hvis jeg kunne profetere,
hvis jeg kendte alle hemmeligheder og vidste alt,
hvis min tro var så stærk, at jeg kunne flytte bjerge,
men jeg ikke kunne elske andre,
så var jeg ingenting.”

“Hvis jeg gav alle mine ting væk
og oven i købet var villig til at ofre mit liv for at opnå respekt,
men ikke kunne elske andre, så hjalp det mig ikke.”

(1 Kor 13,1-3)

Og “Vi elsker hinanden fordi han elskede os først” (1 Joh 4,19).

Gud – elsk mig rigtig meget, så jeg ikke er så skinger; med afsæt i min egen tomhed.
Gud, jeg vil bruge kærlighedens sprog! Velsign mig i at finde det sprog, som rører en anden.

Gud – elsk mig rigtig meget, så jeg i tro hviler i dig og i stilheden.
Gud, giv mig troen på, at det virkelig gør en forskel at elske andre.

Gud – elsk mig rigtig meget, så jeg mærker mig løftet op over kampen for at værne om mig og mit.
Gud, velsign mig i ikke blot at give noget til andre, men giv mig modet til at give mig selv.

2022 er åbent foran dig! Gud elsker dig højt! Må han velsigne dig i at elske!

Godt nytår!

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *