At blive brugt af ham

Lær mig at kæmpe

Jeg hører Paulus’ ord ind i mit hjerte:

“Jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesus Kristus og ved Åndens kærlighed, til at kæmpe sammen med mig i jeres bønner for mig til Gud” (Rom 15,30).

Ja, for jeg har netop gået og været optaget af forbønnen… Forbønnen for Guds værk. Forbønnen for tjenesten for Gud… At jeg selv lægger min tjeneste frem for kære medtroende, så de kan kæmpe sammen med mig… I bøn… Forbøn for mig…

Jeg finder et vers mere: “når også I hjælper til med forbøn for os” (2 Kor 1,11).

Det er Gud, som gør forskellen! Og han har lært os at bede…

… ja, at kæmpe i bøn, faktisk!

Jesus, min kære Gud… tag mig… og hver eneste læser… dybere ind i forbønnens tjeneste…

Vis os, hvad det betyder i dag, at vi skal kæmpe i bøn. Hvem er det, vi skal bede for? Hvad er det, vi skal bede for? Læg det på vores hjerter!

Lær os i hjertet, hvor længe vi skal bede for noget… kæmpe i bøn! Kun du ved… uddyb det for os med din Hellige Ånd!

Tak, kære Jesus… tak for forbønnens gave!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *