Ja, sådan føltes det indeni, da jeg oplevede rørhøgen: Jubel, en smuk fugl, tænk, nu har vi set endnu en fugl, som Gud har skabt, identificeret den – nu ved vi, at det er en rørhøg! Vi er derude… kigger… ser noget i luften… bruger kikkerten – det er svært at se. Min mand får et billede. Vi zoomer ind. Kender den endnu ikke. Kigger i fuglebøgerne, når vi kommer hjem. Får billedet over på computeren. Kigger mere. Sammenligner med fuglebillederne – og der er den! Naturens bog er uendelig stor. Og jeg må bare sige, at begejstringen griber mig: Alt det, som det er muligt for mig at opdage.…