Kæmp i forbøn

Jeg ville gerne kende Epafras…

Jeg ved ikke meget om ham… Men da jeg læste dette, så tænkte jeg med varme på ham: “Hilsen fra jeres Epafras, Kristi tjener, som alid kæmper for jer i sine bønner” (Kol 4,12).

… og jeg tænkte, at jeg gerne vil have en Epafras i mit liv. En, som kæmper for mig i sine bønner… Og jeg blev taknemmelig for dem, jeg ved, der beder for mig!

Epafras bad, “for at I kan stå fast, fuldkomne og med sikker forvisning om, hvad der i alle forhold er Guds vilje”.

Ja… det kommer ind i kernen af, hvad jeg har brug for. Hvor let kan mit sind ikke begynde at flakke… Hvor tit vil jeg ikke mit eget…. Og usikkerheden kan gribe mig: Hvad er Guds vej for mig lige nu?

Det var ikke, fordi Epafras’ liv var let… “Jeg kan bevidne, at han har megen møje for jeres skyld og for dem i Laodikea og Hierapolis” (vers 13).

Men det holdt ham ikke tilbage fra at være i forbøn for dem.

Og nu peger tankerne imod mig selv: Jeg kan være en forbeder. Uanset om mit liv ikke er nemt – så kan jeg altid bede for andre. Uanset om det koster at involvere mig i andre… så kan jeg være velsignet ved ikke bare at leve for mig selv…

Vi er mange, som har brug for, at en anden kæmper med os i bøn… så vi står fast i troen!