At være elsket

Så forskellige – men kærlighed binder os sammen

Nogle gange kan fornemmelsen åh nej, hvor er vi forskellige måske godt skylle igennem os. På arbejdspladsen – vi vil bare løse opgaven så forskelligt. Mellem søskende – og man undrer sig over, at man virkelig har samme forældre. I parforholdet – hvordan fandt vi overhovedet sammen? I kirken – hold da op, tjener vi overhovedet den samme Gud?

Og det er udfordrende. At være i. At være sammen om noget. Ja, og at elske.

Faktisk er det, som om kærligheden ikke altid rækker til…

Mine øjne stoppede ved dette vers: “Det er Kristus’ kærlighed der binder os sammen” (2 Kor 5,14).

Tak for det! Der er svaret! Løsningen! For ikke at sige: Det eneste, der overhovedet hjælper. I længden. I dybden.

Kristus’ kærlighed – den er bare totalt større og mere end det, jeg kalder kærlighed… Ja, Gud er kærlighed. Han elsker ikke blot…

Så når han binder os sammen med sin kærlighed – så opstår der noget, der kan holde. Et fællesskab – som holder sammen – også selvom der er forskelligheder.

Det er stort. Det er overmenneskeligt. Det er mega tiltrækkende.

Kom! Lad os være i det sammen! … Gud, fyld os med din kærlighed i dag, lige nu… bind os sammen!

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *