At være sammen med ham

Guds rustning

Da jeg skrev gårsdagens andagt – om Nehemias og folket som fortsatte arbejdet med muren – samtidig med at de satte flere vagtposter – så fandt jeg et billede af en rustning til at understrege andagten.

Og – det er jo lige det, vi har brug for! Jeg kom til at tænke på Guds fulde rustning, som Paulus beskriver, da jeg så billedet – og det var jo lige den, som Nehemias havde! Og som jeg har så meget brug for hele tiden. Så – denne andagt må også skrives…

Ja – “vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke” (Ef 6,10). Ikke bære det selv. Det går bare ikke. Giv det til Gud – tag imod hans styrke!

Og “Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb” (vers 11).

Sandheden som bælte om lænden…
Retfærdigheden som brynje…
Sko – villighed til at gå med fredens evangelium…
Troens skjold – hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile…
Frelsens hjelm…
Åndens sværd, som er Guds ord…
Stadig bøn – altid bede i Ånden og holde jer vågne til det…
… og altid udholdende i forbøn for alle de hellige…

Nehemias – ja! Han stod på Guds sandhed, på Guds ord. Han var villig til at gå ud af sin bekvemmelighed og ind i tjenesten for Gud og for sin folk. Han blev ved med at tro på Herren og på hans ord – ikke på, hvad andre mennesker sagde. Og han var i den grad udholdende i bønnen.

Og den styrke – den skal vi ikke finde i os selv. Jesus dækker os med sin retfærdighed. Og hans frelseshjelm – er om vores hoveder – der hvor tankerne tænkes. Han frelser os – tager os ud – inspirerer os til at tænke troens tanker, bede tillidens bønner, til at holde ud med hans styrke – ikke i den, vi selv (ikke) har…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *