At være sammen med ham

Troen og en ny familie

Jesus. Disciplene. De mødte al mulig modstand – fra meningsdannerne, fra deres familie, fra dem, der stod dem nær.

“For ikke en gang hans brødre troede på ham” (Joh 7,5).

Hvis frihed og en andens personlighed ikke længere er respekteret – så kan en relation blive decideret destruktiv.

“Og da hans slægtninge hørte det, gik de hen for at få fat i ham, for de mente, at han var ude af sig selv” (Mark 3,21). Jesus var under pres. Valgte han mon at lytte til deres stemmer?

“Og de skriftkloge, der var kommet ned fra Jerusalem, sagde: ‘Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, at han uddriver dæmonerne’ ” (vers 22). Jesus var under pres. Lyttede han mon til deres stemmer?

Og… “så kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor” (vers 31). Jesus var under pres. Og Jesu familie var under pres – og de lagde selv større pres på Jesus. Hvilke stemmer lyttede hvem til?

Jesus “svarede dem: ‘Hvem er min mor og mine brødre?’ Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: ‘Se, her er min mor og mine brøde. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.’ ” (vers 34-35).

Jesus brugte meget tid sammen med sin himmelske far – “Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér” (Mark 1,35). Så han kendte Guds stemme, sin fars stemme. Derfor genkendte han også sin virkelige jordiske familie… troens familie… Og han gav ikke efter for presset til at lytte til andre stemmer…

Brug tid med Gud – lyt til hans stemme – og lad ingen andre stemmer sjæle din frihed til at være Guds barn!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *