At være sammen med ham

Bliv!

Jeg har lyst til at råbe det virkelig højt: Bliv! … Bliv i ham!

Jesus siger det selv: “Bliv i mig, og jeg bliver i jer” og videre “Bliv i min kærlighed” (Joh 15,4.9). Og det er så enkelt at forstå, at en gren ikke bringer frugt, hvis den ikke bliver på træet. Og det er så fantastisk at tænke på altid at blive i Jesu kærlighed… det er bare det allerbedste sted at være.

Men – så Bliv! dog der!

Forstår du hintet? … Selvom det er så enkelt – det er jo bare at blive sammen med Jesus – så kan det alligevel være så svært… Det kan være meget lettere, at gøre noget for Jesus og for andre, end at blive ved Jesus og lytte til, hvad han vil sige til mig…

Selv når jeg beder, er det så nemt bare at bede for alt det, som jeg gerne vil, at Jesus gør for mig og for andre… I stedet for at lære ham at kende, som er mit livs træ!

Men sagen er, at hvis jeg ikke lærer ham at kende og bliver i ham… så er der ikke noget andet, som virker… “for skilt fra mig kan I slet intet gøre” (vers 5).

Så – jeg har besluttet – jeg vil blive! Jeg vil lære at lytte. Jeg vil være en gren på ham – jeg vil, at han skal være det vigtigste for mig… Så – jeg stopper op… lader være med bare at gøre og være optaget af tjenester og projekter… og så sætter jeg mig med min Bibel og i bøn – for bare at være sammen med ham!

Kære Jesus, her er jeg… jeg vil gerne bare være sammen med dig… hvad vil du sige til mig i dag…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *