At være elsket

Værdien af vand!

Sikke en sommer. Varm og tør. Strand og brune kroppe. En dukkert i havet – som slet ikke er koldt mere. Det er virkelig dejligt!

Og så mindes vi også i den grad om værdien af vand. Græsplænerne er blevet helt brune. Mange af planterne hænger med hovederne, og nogle er faldet helt sammen. Der er skovbrande i Sverige. Vandstande rundt om i Danmark er blevet så lave, at det giver problemer for både.

Jeg er også tørstig! Jeg drikker virkelig en masse vand. Og intet er bedre til min tørst – end vand!

Der er mennesker, som er brune og triste. De hænger ligesom med hovedet. Gnisten er der ikke – de er mere brændt sammen, end at de brænder for noget…

Åndeligt set findes svaret her: “De har forladt mig, en kilde med levende vand, og de har udhugget cisterner, cisterner, der slår revner og ikke kan holde vand” (Jer 2,13).

Jesus er det levende vand! “Kom, alle I, der tørster, kom og få vand!” (Es 55,1).

Prøv Jesus! Du som længes, du som ikke orker, du som er desillusioneret og træt. Brændt ud og opgivende. Der er nyt liv at få! Livets vand vil møde din tørst, inspirere dig, gøre dig levende. Livets vand er ham, som elsker dig! Og han vil møde dit hjertes største behov – du er elsket af ham!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *