Vi åbner bogen og møder Skaberguden: Gud. Han er intet mindre end fantastisk. Alt, hvad han laver, er bare godt! Godt! Og det er rammen for livet for mennesker. Godt. Og menneskene er skabt i Guds eget billede. Og det er godt! Men allerede i det andet kapitel får vi at vide, at det onde eksisterer. Der er et træ, hvor mennesket vil kunne få kundskab om godt – og ondt. Men det må de ikke spise af. Så – de skal altså kun kende det gode. Det lyder – fortsat – så godt. Ja, jeg kan faktisk godt lide denne gode Gud – selvom jeg kun i begrænset omfang…

Mennesker dømmer ofte Gud ud fra den verden, de ser. Spørgsmålet – eller anklagen – rejser sig: Kan Gud være god, når verden er ond? Paulus har formuleret det – med et citat fra Salme 51,6:“Så du skal kendes retfærdig, når du anklager, og vinde, når du dømmer.” Så Gud selv er under anklage: Er han retfærdig i det, han gør? Er Gud retfærdig i det, han ikke gør? Det er stærke spørgsmål – som kræver svar! Hvorfor kræver det svar? Jo, for hvordan kan vi have tillid til Gud, hvis vi betvivler hans retfærdighed? Hvordan kan vi tro på ham, hvis han i virkeligheden er ond? Jeg er vokset…