SMS’er sammen med Gud
Jeg sad med morgenmad og morgenandagt. Elsker den stund med Gud hver morgen. Og så skulle jeg også lige sende hilsener til forskellige, og jeg kom til at tænke på, at det også var en vigtig del af at være sammen med Gud!
For har han måske ikke sagt:
“Vi elsker, fordi han elskede os først.
Hvis nogen siger: ‘Jeg elsker Gud,’, men hader sin broder, er han en løgner;
for den, der ikke elsker sin broder, som han har set,
kan ikke elske Gud, som han ikke har set.
Og dette bud har vi fra ham:
Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.”
(1 Joh 4,19-21)
De to relationer er vigtige: Med Gud og med mennesker.
Det bliver skævt, hvis jeg bare selv sidder og fyldes op dag og for dag med Guds fede retter – men aldrig deler kærlighed og omsorg med mennesker.
Samtidig elsker jeg kun, fordi han elsker mig først. Ham først! Fyldt! Dele!
Jeg smilede – hvilken fryd at sidde her og sende ‘kramme-sms’er’ til mennesker – sammen med Gud!


