Mættet i mødet med Gud i din ørken

Morgen. Gud gav mig et vers på højresiden i Bibelen i går aftes. Ja, så stærkt at det stadig summer inden i mig. Jeg skrev det først ind i min dagligt-vers-fra-ham-kalenderbog her til morgen.

Og så så jeg nogle vers på venstresiden. Dem vil jeg dele nu! Bed dem sammen med mig.

Gud, du er min Gud, jeg søger dig
Ja, Gud, det er derfor, jeg kommer lige nu. Jeg vil dig!

min sjæl tørster efter dig
Nogle gange helt vanvittigt, faktisk. Som om jeg slet ikke kan være i mit selv med min indre tomhed.

min krop længes efter dig
Jeg kender det som rastløshed eller ufred, tror jeg, måske også en knugethed indeni. Er det det, Gud?

i det tørre, udpinte, vandløse land.
Wau, Gud, du ser mig!

Ja, jeg vil skue dig i helligdommen
Altid! Tak fordi du altid åbenbarer dig for mig her igennem dit ord fra dit sted.

og se din magt og herlighed,
Og der sker bare noget, når jeg ser dig! Det giver mig dine perspektiver på mit. Og det er godt!

for din troskab er bedre end livet.
Amen! Igen og altid er du her for mig! Nogle gange som den klare dag. Andre gange som lys ud af en mørk sky.

Mine læber skal lovsynge dig,
Ja, jeg mærker glæden over dig!

ja, jeg vil prise dig hele mit liv,
og jeg beder dig om at gøre mit liv til en lovsang til dig!

i dit navn vil jeg løfte mine hænder
Ser du mig, Gud? Bliver du glad? Det tror jeg – det er din glæde over mig, jeg spejler til dig!
Jeg elsker dig!

Min sjæl mættes som af fede retter
Lige nu. Mæt. Mættet af at du er her sammen med mig.
Tak! Du mødte mig også i dag!
Jeg går mættet af dig og møder min dag sammen med dig!

(Sl 63,2-6. David var i Judas ørken, da han skrev salmen)