Mødet med overmanden – Gud tager over
Uanset hvad eller hvornår – så presser det, når man møder nogen eller noget, der får en til at føle sig uendelig lille. Værre hvis en person også ser ned på en – og understreger i sit væsen, hvor lille man er… peger måske også på ens utilstrækkelighed og eventuelle fejlgreb…
Magtesløs og kraftesløs – også kroppen reagerer – kommer du måske til Gud som David:
“Vær mig nådig, Herre, for jeg er svag,
helbred mig, Herre, for min krop sygner hen.”
(Sl 6,3)
Frygten for fremtiden og situationen overmander dig:
“Og min sjæl er grebet af rædsel.
Herre, hvor længe endnu?”
(Vers 4)
Nætterne kan være lange…:
“Mine suk udmatter mig,
hver nat væder gråden mit leje,
min seng er våd af mine tårer.
Mit øje er sløret af sorg.”
(Vers 7-8)
Men Gud er ikke væk.
Gud er med dig midt i det hele.
Gud hører din bøn:
“Bort fra mig, alle I, der volder ondt!
Herren har hørt min gråd,
Herren hørte, da jeg bønfaldt ham,
Herren tager imod min bøn.
Alle mine fjender beskæmmes og gribes af rædsel,
i et nu drives de tilbage med skam.”
(Vers 9-11)
Gud tager sig selv af dine fjender – eller ‘fjender’. Noget andet end dig rammer dem – så de vender sig væk – forsvinder – holder op – holdes i skak.
Kun Gud ved, hvordan salme 6 vil folde sig ud i dit liv! Uanset hvad du står i – giv det til ham.


