At modtage

Guds velsignelse – midt i din ørken

Fjerde Mosebog hedder på hebraisk ‘bemidbar’ – det betyder ‘i ødemarken’ eller ‘i ørkenen’.

Og det var jo sådan, det var. Israelitterne var i ørkenen. Dog ikke alene. Gud var med dem.

Sådan er du heller ikke alene i dit livs ørken(er) – Gud er dig nær.

Og netop i Fjerde Mosebog finder vi velsignelsen:

“Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.
Sæt mit navn på israelitterne, så vil jeg velsigne dem.”

(4 Mos 6,24-27)

Også når du er ‘i ørkenen’ vil Gud velsigne dig!
Han vil bevare dig fra alt ondt.
Hans ansigt vil lyse af kærlighed og nærvær – lige ind i dit mørke.
Han vil være dig nådig. Måske har du selv en del af skylden for, at du er i ørkenen. Gud vil tilgive dig. Han vil lede dig igennem.
Han vil løfte sit ansigt mod dig – altid vil han være dig nær og lede dig.
Han vil give dig fred!

Så elsket er du! Du er hans! For evigt og altid – uanset dine omstændigheder – så vil Gud velsigne dig!

Og det er godt at være velsignet af ham!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *