Forstand og visdom er ikke det samme

Næh:

“Den, der stoler på sin forstand, er en tåbe,
den, der vandrer i visdom, bliver reddet.”
(Ord 28,26)

Det giver totalt genklang i mit hjerte!

Gang på gang føler jeg, at min forstand ikke rækker til. Eller jeg oplever, at det her, det er bare for stort til, at vi mennesker kan tænke os igennem det.

Men Guds visdom – det er den, jeg skal læne mig ind i, lytte til, søge, stole på, modtage som en gave fra ham.

Det kan lyde så let…

Og – det er det på sin vis også…

Men – det er også svært… ind imellem… fordi det handler om overgivelse!

Der er jo noget i mig, som gerne vil kunne selv. Der er stemmer, som hvisker i mit hoved, at nu tager jeg ikke ansvar – når jeg overgiver det til Gud… Der er mødet med min egen magtesløshed, som hellere vil erstattes af stoltheden over, hvor dygtig jeg er…

Men midt i alt det, så giver Gud visdom. En vidunderlig gave. Og i hans nådes arme, så kender mit hjerte alligevel godt forskellen på forstand og visdom. Og overgivelse til hans visdom åbner i virkeligheden også op for endnu mere forstand…

Forstand i ydmyghed… og altid underlagt en visdom, som jeg ikke altid behøver at forstå…