Der sker noget, når jeg tænker på Gud

Det gjorde David. Og han siger:

“Jeg tænker altid på Gud,
han er ved min højre side, jeg vakler ikke.
Derfor glæder mit hjerte sig,
min sjæl glæder sig stort,
ja, jeg skal være tryg hos dig.”
(Sl 16,8-9)

Og jeg mærker det: Når jeg tænker på Gud, så styrkes jeg. Og glæden strømmer ind – lige med det samme. Og jeg mærker trygheden i forhold til alt det andet.

Er det virkelig så simpelt? Ja.

Ja, det er ikke svært. Det kan godt være, at jeg skal gøre det mange gange – ja, og det kan ikke bare godt være – i mit liv er det sådan, at det er en daglig ting.

Jeg forstår godt, at David kobler til ordet ‘altid’ i forhold til at tænke på Gud, for jeg må også læne mig ind til Gud igen og igen, når mit sind forstyrres af det, der ellers får mig til at vakle, som gør mit hjerte bange og hele mig utryg…

Og herfra er det altså simpelt: At læne mig ind til Gud! At læne mig ind til Gud! At læne mig ind til Gud!

DER sker det FORUNDERLIGE! Han lader mig fornemme fast grund under fødderne igen. Han fylder mig med glæde. Han fylder mig med fred og tryghed.

Igen og igen! Altid! Det er bare det, du må gøre! For der møder du Gud, som gør!

… og se så lige på billedet igen. Sådan med Gud! Fyldt af varme, glæde og kærlighed. Sådan er det at være sammen!

(Bibeltekst fra Bibelen 2020)