En tid til at græde

Hendes sorg var enorm. Kærligheden dem imellem havde været så stor, så stærk, så fyldig – ja, hele hendes liv svingede i deres kærlighed. Og nu var det slut. Han var – hårdt og uigenkaldeligt som det er – død.

Det var, som om hele verden var revnet. Den vaklede. Intet var det samme. Hvem var hun egentlig selv? Vejret blev da trukket – men kunne hun leve? Kan man leve med så meget sorg, med så mange tårer?

Jeg var der. Med hende. Med tårerne. Og med Kleenex. En anden veninde og jeg havde en dag talt om sorg – og at man ikke altid skal trøste – men bare være der – med Kleenex. Ja, ikke en gang forsøge at stoppe tårerne – men give plads – for sorgen.

Og – det virkede. Hun var i en fase, hvor det svært at holde de gode råd ud. Velment og måske et fortabt møde med så stor sorg, fik folk til at tale om foråret – og så ville det nok blive bedre… Eller at hun da stadig var glad for sin have…

Åh… forstod ingen hendes sorg… troede de, at hun var ovre det allerede… mærkede de ikke en sorg, der ikke kunne trøstes væk… Og samtidig havde hun overskud til at forstå den velmente omsorg…

Jeg kom til at tænke på Bibelens ord: “Græd med de grædende” (Rom 12,15). Og at jeg blot skulle være der med Kleenex. Lytte.

I fred med at vi ikke er alene der. Jesus går aldrig væk. Han er der, når vi græder og sørger.

“Mine tårer er samlet i din lædersæk, de står i din bog” (Sl 56,9) – Gud ved det, og han er der, når du græder!

Som prædikeren siger – så er der: “en tid til at græde” (Præd 3,3). Forunderligt nok efterfulgt af: “en tid til at le.” Men vi behøver ikke at skynde os igennem tårerne – for der er tid til at græde – og i den tid er Jesus der også sammen med os!