At være sammen med ham

Livet er kort – godt eller skidt?

Job mærkede det ske: “Mit liv forsvinder som sand mellem fingrene” (Job 7,6). Ja, livet er kort.

Er det nu noget at tænke på? Kan livet ikke blive lidt tungt, hvis vi hele tiden tænker på, at det snart er slut…

Det kommer vel an på perspektivet? For er det nu godt eller skidt, at livet er så kort?

Set lige fra livet nu – så er det både træls og bøvlet, at livet stopper… At svagheden stiger, kræfterne falder, at man ikke kan blive ved med at være sammen med sine kære, fordi vores liv stopper på skift.

Men selv set fra livet nu, så kan det også være en befrielse, at livet stopper…

Tænker jeg så med himmelens perspektiv – så er jeg helt vild med, at det ikke er længere: for det næste, der venter efter en god nats søvn uden afbrydelser, er jo, at Jesus kommer igen, og et meget bedre liv begynder. Det evige liv. Jeg elsker det! Jeg glæder mig så meget til at være sammen med Jesus!

Og det perspektiv betyder noget for mit liv nu: Jeg vil gerne bruge mit korte liv på det vigtigste: HAM! Ham – i alle de afskygninger han nu finder på… Helt enkelt – så vil jeg gerne modtage flest muligt af hans skønne velsignelser lige nu – så der kan flyde mest muligt over – så andre, i deres korte liv, også kan blive begejstrede for ham!

Hurra! Lad os følges ad – lige ind i evigheden med ham!

(Bibeltekst fra Bibelen på hverdagsdansk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *